• Forside
      • Back
      • 30 marts 2026
  • Referater
      • Back
      • Seneste nyhedbrev
          • Back
          • Nyhedsfeed
      • Arkiv
  • Bliv medlem
  • VE forening
  • Privatliv
  • Links
  • Vedtægter
      • Back
      • Bestyrelsen
  • logon

Referater

Hej alle medlemmer i Foreningen Thy’s Natur

Vælgermøde i Sjørring Hallen

Onsdag aften den 29. oktober afholdt Foreningen Thy’s Natur et vælgermøde i Sjørring hallen. Mødet var vellykket, og hele 10 kandidater til byrådet deltog med godt humør. Vi havde inviteret samtlige nuværende byrådsmedlemmer samt nogle af de nye kandidater. Derudover var flere partimedlemmer også til stede. I alt deltog omkring 80 personer.

Planlægning og afholdelse

Desværre blev mødet lagt på en aften, hvor det viste sig at passe dårligt for flere af medlemmerne i Foreningen Thy’s Natur, hvilket vi er kede af.

Niels Klingenberg Vistisen havde påtaget sig rollen som ordstyrer, og han styrede aftenens forløb på en rigtig god måde. Det blev en vellykket aften, selvom politikerne naturligvis ikke kunne love noget konkret.

Debat om Thy Modellen

De politikere, der har været med til at udforme Thy Modellen, var enige om, at modellen ikke er perfekt. Dog blev det understreget, at den er langt bedre end de tidligere regler, hvor ansøgere frit kunne indsende ansøgninger, som kommunen så skulle behandle.

Niels Jørgen Pedersen udtrykte, at han ikke forventede flere ansøgninger fra Jørgen Holm Westergaard, og at der ikke vil blive opført vindmøller ved Sjørring Sø. Vi gav udtryk for et ønske om at få omlagt Sjørring Sø-området fra neutralzone til negativzone inden næste ansøgningsrunde. De politikere, der har været med til at beslutte Thy Modellen, mente dog, at det vil være vanskeligt at tage et enkelt område ud af modellen. Vi fik sået nogle frø, og nu må vi se, om de vil spire og gro – hvad jeg er fortrøstningsfuld omkring.

Hegning af Tvorup Plantage

Næste punkt på dagsordenen handlede om hegning af 1.500 hektar i Tvorup plantage. Her ønskede vi at høre, hvilke partier der vil støtte op om borgernes ret til fri færdsel i statsskovene – altså uden frygt for store græssende dyr bag kilometervis af hegn. Der var tydeligvis delte meninger, men flere gav udtryk for, at de ikke ønsker hegn omkring Thy’s skove. Niels Jørgen Pedersen mente, at der er behov for at gøre noget for biodiversiteten i Danmark. Politikerne var tydeligt påvirket af et tidligere besøg fra Ole No fra Skov- og Naturstyrelsen Thy, der havde fortalt om nødvendigheden af visse tiltag i plantagen.

Vand i Sjørring Sø

Spørgsmålet om vand i Sjørring Sø overraskede os, da alle kandidater klart sagde ja til det. Niels Jørgen Pedersen sagde, at det er afgørende at få jorden ved Sjørring Sø med i trepartsforhandlingerne, da Thisted Kommune stadig mangler mange hektar for at opfylde kravene til kvælstofbesparelser. Området er udlagt som potentielt lavbundsområde. Det bliver spændende at se, om Jørgen Holm Westergaard kan og vil afse jorden. Han har tidligere, under et møde i Sjørringhallen i forbindelse med sit vindmølleprojekt, udtalt, at det ikke kunne komme på tale at omlægge jorden til sø, og at man burde respektere ejendomsretten. Søgruppen i Foreningen Thy’s Natur arbejder videre på at få vand i Sjørring Sø.

Referent

Folmer Svendsen

Læs mere om Thymodellen her 

Referat fra Bestyrelses den 30-6 2025

Med på Mødet:
Folmer Svendsen
Mikael Fenger
Annette Frøkjær Christensen 
Peter Jørgensen 
Annette Skovgård Skou
Peter Påske meldt afbud

Dagsordenen for mødet:

Konstituering af bestyrelsen

Folmer Svendsen Tvorupvej: Formand

Mikael Fenger Rosvangvej:  Næstformand

Annette Skovgård Skou: Trapsandevej: Kasserer

Peter Jørgensen Jægerhøjen: Menig

Annette Frøkjær Christensen Tvorupvej: Menig

Peter Påske: Suppleant

Snakke om hvad vi skal have fokus på fremover:

Vi besluttede at holde fokus på at få området Sjørring sø fjernet fra neutralområdet, til negativt område, på grund af området karakter Geologisk interessant, Kulturhistorisk og sårbart over for høje genstande som kan tage magten fra Hundborgbuen og indkikket gennem området. Og så vil bestyrelsen lave en bog over historien om hvor mange gange området har været lagt ud som potentielt mølleområde, og hvad begrundelsen har været til at byrådet har stemt nej til at der kan stilles møller op.

Og så vil bestyrelsen opfordre at så mange medlemmer som mulig tager til vælgermøder o g stiller spørgsmål om hvordan By rødderne stiller sig til at tage området ud for fremtiden, og til at der kommer vand i søen, eller noget af søen, og det forkerte i, at et område skal prøves af hver gang der er en møllerunde.

Bestyrelsen vil arbejde på at få bogen færdig inden valget, så den kan bruges til anskueliggøre hvor mange gange det har været prøvet at rejse møller i søen.

Annette vil arbejde på at Foreningen Thy´s Natur kommer over hundrede medlemmer, og at få medlemmerne af bestyrelsen godkendt i Unioo, et system som bankene kræver for at vi kan have en konto.

Og så skal medlemslisten afstemmes efter bank opgørelsen. 

Peter Karl har indkaldt til et møde i vand i Sjørring sø gruppen, og vil forsøge at få et møde med de politikere fra Thisted Kommune, som arbejder med grøn trepart, og invitere dem ud til Sjørring sø for at se hvor herligt det kan blive når der kommer vand i søen.

Så vil bestyrelsen opfordre til at medlemmerne i Thy´s Natur sætter en kryds i kalenderen den 21. sep., så vi tager til Silkeborg se næste side. Foreningen vil lave samkørsel, og hvis der er nok kan foreningen leje en bus,. Skriv så kan foreningen lave en kollektiv tilmelding, brug gerne Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ,Sms eller tlf. 40 46 76 39

 Eventuel: der var ikke noget

Næste Møde: Mandag den 1. sep. Kl. 16.30

Referent

Folmer.

 

 

 

Generalforsamlingen i Thy´s Natur er afholdt

Referat fra generalforsamling tirsdag den 17. juni 2025
Generalforsamlingen blev afholdt i Beboerhuset, Vang Tvorup Vangså Beboerforeningen mellemvej 20
Dagsorden for generalforsamling tirsdag den 17. juni 2025 kl. 19.00

Valg af dirigent og stemmetæller

Niels Vistisen. Valgt som dirigent.
Generalforsamlingen er lovligt indkaldt.- Ida og Anne er valgt som stemmetællere.

2.    Bestyrelsens beretning om foreningens arbejde i det forløbne år og planerne for det kommende år:

Folmer fremlægger bestyrelsens beretning:

Om møllemodstanden i Sjørring Sø, som vi ikke kunne have ”vundet” uden opbakningen fra borgerne i Sjørring og Hundborg.

Herefter fortalte Folmer om VE foreningerne, som vi derigennem fik indsigt i kommunens planer.

Der er kommet mange nye medlemmer, og medlemstallet er pt. ca. 75.

Vi skulle helst op på 100 medlemmer, så vi også er klageberettigede.

Derefter er vi efter planloven høringsberettige.

Spørgsmål og bemærkninger:

Anne Vistisen efterspørger en medlemsliste, men det vil formentlig ikke være lovligt at videregive en medlemsliste offentlig, uden de implicerede tilladelse.  

Forslag: Kunne det ikke være at medlemmerne blev talt individuelt på personer over 18 år Folmer siger at det er sådan Foreningen Thy`s Natur gør allerede.

Niels Vistisen fremhæver bestyrelsen i Thys Naturs usædvanligt flotte indsats, en kæmpe stor ros til Michael, Else, Ida og Folmer!

Peter Påske fortæller om Ulla Vestergårds holdning, at ingen af de tre store partier vil stemme for møller i Sjørring Sø.

Anne Vistisen fortæller om mulige planer om mulighed for at udlægge Sjørring sø ud i Natur med græssende dyr.

Men der er jo JHW ´s jord, og natur med græssende dyr bag hegn, er det ikke de vi kalder landbrug?

Brian fortæller, at af det areal som JHW ejer i Sjørring Sø, er der meget lidt der er lavbundsjord.

Der er verserende planer om udtagning af 280 ha. på Egebaksande

Hvordan kan vi for Thys Natur hjælpe politikkerne med at træffe de rigtige beslutninger?

Niels Vistisen svarer. Det ville tjene vores sag at sige tak, for at naturen endelig har fået en chance.

Karl V: Hvem er det, der sidder i den lokale trepart, og hvem skal vi påvirke`?

Fremtidige planer:

Folmer fremhæver at det er et vigtigt punkt for fremtiden, at Sjørring Sø bliver taget ud af ligningen.  På seneste byrådsmøde blev det vedtaget, at projektmagerne skal demonstrere forlods flertal for projektet.

Formandens beretning er godkendt.

Formandens beretning er vedhæftet efter referatet.

Regnskabet fremlægges til godkendelse
Folmer fremlægger regnskabet på Elses vegne.
Regnskabet blev godkendt.

4.    Behandling af indkomne forslag:

Peter Karl fremlægger sit forslag om genskabelsen af Sjørring Sø:

Og spørger om der er nogen der vil være med i en gruppe.

Der var flere der meldte sig til at være med i gruppen.

Så gruppen består nu af:

Peter Karl, Bent Skytte -Rasmussen, Peter Rasmussen og Peter Paaske,

Der blev spurgt om generalforsamlingen kunne vedtage det indkomne forslag om at lave en arbejdsgruppe, der arbejder for vand i Sjørring sø.

Det ville også være ”sjovt” at være et skridt foran, Sjørring sø er potentielt udlagt som lavbundsjord.

Arbejdsgruppens formål: Arbejde på at genskabelsen af Sjørring Sø, godkendes af generalforsamlingen, med det nedenfor stående forbehold

Generalforsamlingen Thys Natur har vetoret overfor arbejdsgruppen, ” Vand i Sjørring Sø”, sådan så der ikke bliver forhandlet/sjakret om mølleprojekter i bytte for vand i Sjørring sø.

Peter Påske fortæller, at stemningen for søen også var stor til workshopperne i Hundborg, men ikke på det materiale der blev fremlagt i Sjørring Halden da Workshop materialet blev præsenteret med prompt og pragt, men det er jo JHW jord, og ham der betaler Urland for at afholde workshoppen .

Karl Vinther: Der sker noget, og der er politisk bevågenhed. Et forslag kunne være at skrive læserbreve igen.

Forslag om at deltage i vælgermøder, så man kan påvirke politikkerne.

5.    Fastsættelse af kontingent:

Bestyrelsen foreslår, at kontingentprisen på 100 kr. pr. hustand fastholdes, og hvis Sjørring sø bliver taget af som neutralområde, skal der ikke betales kontingent næste år

Forslaget er vedtaget.

6.    Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:

Else ønsker at udtræde af bestyrelsen, Michael bliver i bestyrelsen.

Valgt til bestyrelsen
Annette Skou blev valgt ind med det forbehold at Anette Skou udelukkende arbejder som kasserer
Annette Frøkjær Christensen
Peter Karl Jørgensen
Folmer Svendsen
Michael Fenger
Peter Paaske er suppleant

Bestyrelsen konstituerer sig senere

7.    Valg af revisor:

Bent Landbo er valgt som revisor

8.    Eventuelt:

Brian: Foreslår at vi får flere medlemmer. Vi kunne bruge FB og Instergram til at få flere medlemmer?

Anne Vistisen: Foreslår helt lavpraktiske små kort ved købmanden.

Niels Vistisen: At skifte lidt ”tone”, over for byrådet, at være for genskabelsen af de forskellige naturgenopretningsprojekter. At det positive kan overtage. ”Hvor er det fantastisk med Sperring Sø, Hundborg Mose, osv.”

At medlemmerne lægger billederne ind på Face Book, og fortælle hvor fantastisk der er rundt om Sjørring, sø så længe vi har lidt luft til det, inden næste udbuds runde.

Der blev foreslået at Foreningen Thy´s Natur forsøger at samle nogle af de andre nej tak områder i en større forening.

Folmer siger at Mikael har forsøgt med Røjkjær, med de er ikke interesserede.   

Karl: til det med dialog på tværs, det er meget svært.

Karl fremhæver foreningens formål, er at varetage medlemmernes interesser i hele Thy.

Brian: Skal vi have ændret vedtægterne, så vi præciserer, hvilke områder, vi varetager?

Folmer: 21/9 bliver der et stort fællesmøde for hele landet.

”landsmødet den 21. september i Silkeborg, der skal være national platform for den omsiggribende lokale modstand rundt om i landet mod vindmølle-, solcelle- og andre VE-projekter, der ødelægger natur og lokalsamfund.”

Se mere på Foreningen Thy´s Natur Face Book

Folmer, måske var det en ide at lave en fælles tur for Thy´s Natur der ned.

Per Paaske: Det er rigtigt svært at få samlet vores forskellige interesser, da der er mange forskellige foreninger.

Referent

Annette Frøkiær Christensen 

Formandens beretning 2025

Min beretning for 2024 har jeg valgt at lave meget kort, der er ikke mange af jer der er til stede her, der er i om hvad Foreningen Thy`s Natur har haft travlt med i 2024, da i jo selv har været en stor del af kampen mod Solceller og vindmøller i Sjørring sø, og jeg vil gerne på bestyrelsens vegne sige tak for den store opbakning vi har fået.

Hvis jeg skal fremhæve en enkelt ting så er der foreningens oprettelse af ve. arbejdsgruppen Sjørring sø, som har givet os adgang til oplysninger som har cirkuleret, ja vi har, kunne side på første parket til møder ved kommunen, og i den udstrækning vi har ønsket det hos udbydere, jeg vil gerne fremhæve at det er Mikael som har været forgangs mand for oprettelsen af ja hele to ve arbejdsgrupper, den første gik ikke så godt, hvis der er nogen der vil høre mere om det, svarer jeg gerne på det. Vi har ikke afholdt nogen fysiske bestyrelses møder i løbet af året, men vi har snakket utroligt meget i telefon, og når vi har været på vej til eller fra møder. Det har været et år hvor vi har fået mange nye medlemmer og tak for det, vi mangler stadig et stykke vej til at komme over hundred som var målet, da det måske vil give os en høringsret hos kommunen. Jeg slutter her og hvis der nogen der har spørgsmål så svarer jeg eller Mikael gerne på dem

Forventning til det næste år:

Vi skal arbejde at få Sjørring sø taget ud af neutralområdet, og over i negativområdet, da de fleste byrådspolitikere er enige med os i at der i området ikke kan opstilles vindmøller

Og hvis ikke det lykkes, så vi undgår vi jo nok heller ikke at der kommer en ny runde mod vindmøller og solceller i Sjørring sø.

Referat af generalforsamling 7’ august 2024 - THY NATUR

Afholdt i beboerhuset i Vang. 

1. Valg af dirigent/ordstyrer/stemmetællere:
Niels Vistisen blev valgt til dirigent.

2. Godkendelse af dagsorden - og rettidighed i indkaldelsen. 
Dagsorden og rettidighed godkendt.

3. Formandens beretning 2024
Min beretning for 2023 kommer til at handle om et år hvor det har været Else og Mikael der har trukket det der er sket, jeg har været fraværende på grund af sygdom, som heldigvis er faldet ud til min fordel. Vi har ikke haft ret mange bestyrelsesmøder men til gengæld har vi talt rigtigt meget i telefon, og fået det til at fungere på den måde.

Året har været præget af nogle møder som kommunen har indbudt beboerne i Thy til at deltage i. Mikael og Ida og jeg har været til møde i Nors hallen hvor kommunen offentliggjorde deres planer om hvordan de vil presse flere energianlæg ned rundt omkring i Thy, bl.a. energizonerne som ligger meget fast. Men den store opgave for Thy´s Natur er de områder som kalder neutrale zoner det er i vid udstrækning områder der tidligere har været forsøgt at placere vindmøller, men hvor der ikke har været mulig at findes politisk flertal til det, så kunstgrebet fra kommunes side nu er, at det nu er lokalbefolkningen der skal sørge for lokalopbakning til at der kan sættes energianlæg op, meget smart trick så slipper Kommunal politikerne for en masse protester mod energianlæg. Tror de. Men Forening Thy´s Natur fornemste opgave er at påvirke politikerne, så tilladelserne ikke kommer igennem. På Hjemmesiden Seneste nyhedbrev (thysnatur.dk) ligger der et nytårsbrev hvor Mikael har beskrevet meget godt hvad vi har lavet i årets løb.

Forventning til det næste år:

Vi skal arbejde mod vindmøller og solceller i Sjørring sø. 

4. Godkendelse af regnskab: Regnskab fremlagt, underskrevet af revisor og godkendt behandling af indkomne forslag:
Der var ikke kommet nogen forslag ind.

5.  Fastlæggelse af kontingent:

Kontingent som hidtil - 100 kr. pr husstand pr. år. Kontingent vedtaget. 

6.   valg - Bestyrelsen modtager genvalg.  Bestyrelsen blev genvalgt uden egentlig valghandling - der var ikke andre opstillede.  Annette Frøkjær, Niels Vistisen og Peter Jørgensen (Jægerhøjen 23 (24 93 51 43) - nyt medlem) og Ida Wium vil gerne være ressourcepersoner .

7.  Valg af revisor: Annette Frøkjær blev genvalgt som revisor.

8.   evt. - der var ikke noget til eventuelt.

Vi havde besluttet - hvad vi også meddelte ved generalforsamlingens begyndelse - at vi ville tage de ”klassiske punkter” af generalforsamlingen (det er de ovenstående) så hurtigt som muligt - det tog omkring en halv time med Niels’ som en god og hurtigtopfattende ordstyrer. Derefter ville vi koncentrere os om at få drøftet, hvad vi kan gøre for at forhindre projektet. Der var mange gode idéer, som Niels noterede undervejs - de følger herunder. 

Desuden vil vi nævne følgende: 

Folmer og Mikael har fra starten af dette år arbejdet på at få dannet en energiforening (også kaldet: VE forening) - I ved, at dette har været foreslået af Thisted Kommune. Det har fra starten været den officielle hensigt fra kommunens side, at energiforeningerne skulle være bindeled, mellem de lokale borgere, projektmagerne (vindmøller, solceller, pyrolyse osv.) og kommunen. Vi besluttede, at vi ikke ville lade den chance gå fra os - nu, hvor Thisted Kommune åbent indbyder til lokalt demokrati. Vi dannede en VE forening, som dog blev til en VE-arbejdsgruppe - dvs. uden de forpligtelser, der følger med at registrere sig som forening. Så vores forening - VE Arbejdsgruppen Hundborg, Sjørring, Vang - Tvorup - Vangså er nu en del af det netværk der er mellem alle VE foreninger i Thisted Kommune. Her får vi al den information, der bliver givet til VE foreningerne i Thisted. 

Arbejdsgruppen er dannet gennem de 3 borgerforeninger i området: Hundborg og Omegn - Sjørring Borger- og Håndværkerforening - og Vang-Tvorup-Vangså beboerforening. Hver af foreningerne har på et bestyrelsesmøde udpeget en repræsentant - disse er: Sjørring: Peder Hanghøj, Hundborg: Mikael Fenger og Vang/Tvorup: Folmer Svendsen. Desuden har der på møder været deltagelse af formand og næstformand fra de 3 borgerforeninger. 

Der er opstået stor uenighed internt i VE arbejdsgruppen - nogen mener, at man ved en kommende afstemning om Rosvangprojektet skal stemme ligeligt og med samme vægt indenfor en radius af ca. 3,4 kilomenter fra projektet. Vi (Folmer og Mikael) mener, at de nærmest boende - de, der kommer til at opleve de største gener - der skal have det største ord. Vi opfatter det sådan, at vi efter generalforsamlingen har fuld opbakning til dette synspunkt.

Her følger nu Niels’ liste over emner til diskussion på det kommende møde med Rosvang - det er mødet den 26’ august i Sjørring hallen - samt en lille række formulerede spørgsmål. Vi tror, at det vil være god politik at være varsom med, hvem man deler disse idéer med; I ved: ”murene har ører …!

Listen eftersendes 

Referat af bestyrelsesmøde den 4’ december 2023.

1. Referat af generalforsamling vedtaget.
2. Der var ingen tilføjelser til dagsordenen.
3. Et brev til medlemmerne vil komme til at dreje sig om vores initiativ til at deltage i dannelsen af en VE forening - om muligheder og om den risiko, der er.
4. Der er ikke noget nyt om den VE forening, som vi er med til at danne - men Mikael holder møde med Peder Hanghøj onsdag den 6’ dec.
5. Med hensyn til betaling af medlemskontingent så skal vi har set på betingelserne hos mobile-pay. Folmer fortæller, at man vil gå fra at betale en slags fast afgift - til at betale en procentsats af ”omsætningen”; det skal vi ha’ set på…

Underkategorier

Nyhedbreve

Nyhedsbreve

Arkiv

Arkiv

Til toppen